Maleri på bestilling 

Hvert år maler jeg malerier på bestilling. Nogle kunder ønsker at et maleri skabes udfra temaer eller personer som er specielle for dem, og det kan jeg hjælpe med.

Et bestilt maleri er stadig et maleri som jeg som kunstner sætter mit navn på, og det er derfor ikke uden en god dialog med kunden, at jeg påbegynder arbejdet med et bestilt maleri. 

Hvis I overvejer at bestille et maleri af mig, så er I meget velkomne til at kontakte mig på email for mere information.


herunder kan man få svar på de mest stillede spørgsmål angående bestilling af malerier, og se eksempler på nogle af de mange bestilte malerier jeg har færdiggjort og afleveret til glade kunder.


pris?

Prisen er som udgangspunkt den samme som jeg tager for alle andre malerier, dvs det kommer an på størrelse. Dog forbeholder jeg mig retten til at lægge ekstra til, hvis der er tale om portrætter af over 3 personer i samme maleri. 

prisen aftales på forhånd. 50% af prisen betales efter godkendelse af skitser og vil ikke blive refunderet hvis kunden trækker sig og aflyser bestillingen. De resterende 50% betales inden overdragelse af det færdige værk.



Hvor meget indflydelse har kunden?

Vi taler om hvad der ønskes, det behøver ikke stå knivskarpt for kundens indre blik, hvad der ønskes. Jeg udarbejder nogle skitser på baggrund af de ønsker der er givet og der kan gå flere runder med det, inden vi finder et motiv. Når motivet er valgt får kunden lov at give sine rettelser EN gang midt i processen og EN gang imod afslutningen af processen, kommer der derefter ønsker til rettelse vil der blive lagt 550 kr/timen oven i det endelige beløb.


Malestil?

Jeg maler som jeg maler, dvs. der kan ikke ønskes malerier malet i en stil man ikke ser mig male i. Man kan på min hjemmeside, specielt under afsnittet "galleri af værker" se de forskellige måder og i de forskellige materialer jeg maler i, og dem må der selvfølgelig gerne vælges mellem.