Om

Maja Vendelbo

Født 1988 i Viborg, billedkunstner, uddannet på Academy of fine arts i Sankt Petersborg i Rusland. Underviser til dagligt i klassisk tegning på The Drawing Academy i Viborg. 


”Det som fanger min opmærksomhed, er et flygtigt lys, et samspil mellem farver eller interessante former der væver sig ind og ud af hinanden. Fordi håndværket spiller så stor en rolle i mit virke både som kunstner og underviser, er det det der indfanger mig først. 

Derefter ønsker jeg at udtrykke via min kunst den skønhed som jeg opfanger i den nære verden omkring mig, det kan være alt fra blomster på mit bord, en gammel bygning i dagens første solstråler eller det kan være en bearbejdelse af Nordens  mytologi, skandinaviens smukke farver og den rå vindblæste natur.”